Derfor arbejder jeg med kvinders søvn – og hvorfor det ikke er helt det samme som søvn generelt

Af Lene Feldthaus, søvnvejleder, Mind & Sleep Senest fagligt gennemgået: september 2026

Der er noget særligt ved at ligge vågen klokken tre om natten og vide præcis, hvad du burde gøre.

Jeg kendte søvnrådene. Jeg havde arbejdet med søvn i mange år og givet mange af rådene videre til andre.

Og alligevel var der perioder i mit eget liv, hvor søvnen blev svær og usammenhængende. Nætter, hvor jeg lå vågen. Dage, hvor jeg næsten ikke vidste, hvordan jeg skulle holde mig vågen.

Jeg vidste godt, at jeg skulle have faste tider. Dagslys. Bevægelse. Ikke for meget kaffe. Ikke ligge og rode med telefonen til langt ud på natten.

Problemet var bare, at jeg stadig ikke sov.

Det var ikke, fordi rådene var forkerte.

De fortalte bare ikke hele historien.

Min egen erfaring gjorde mig nysgerrig. Forskningen gjorde mig mere præcis.

For jo mere jeg begyndte at læse om kvinders søvn, desto tydeligere blev én ting:

Kvinders søvn er ikke bare mænds søvn plus hormoner.

Og det blev begyndelsen på Mind & Sleep.

Kvinders søvn har været underbelyst i forskningen

Jeg stødte på året 1993, da jeg begyndte at læse mere om kvinders sundhed og forskning.

Det bliver nogle gange gengivet som, at "kvinder først kom med i forskningen i 1993".

Det er ikke helt korrekt.

Kvinder deltog også i forskning før 1993. Men i USA blev det først med NIH Revitalization Act i 1993 et lovkrav, at kvinder skulle inkluderes i NIH-finansieret klinisk forskning, medmindre der var en særlig grund til ikke at gøre det.

Det fortæller alligevel noget vigtigt.

I mange år var den mandlige krop i høj grad udgangspunktet for medicinsk forskning, og resultater blev ikke nødvendigvis undersøgt særskilt for kvinder og mænd.

Det gælder også dele af søvnforskningen.

I dag ved vi heldigvis langt mere.

Vi ved blandt andet, at kvinder oplever insomni oftere end mænd. Vi ved, at menstruationscyklus, graviditet, perioden efter fødsel og overgangsalder kan påvirke søvnen. Og vi ved, at visse søvnforstyrrelser kan vise sig anderledes hos kvinder og derfor lettere blive overset.

Men nyere forskning peger samtidig på noget, jeg synes er endnu vigtigere:

Forskellen kan ikke forklares med hormoner alene.

Kvinders søvn formes af et samspil mellem biologi, livsfaser, psykologi, belastninger, omgivelser og det liv, vi rent faktisk lever.

Det er dét samspil, jeg er interesseret i.

Kvinders søvn er ikke bare mænds søvn plus hormoner

Det ville ellers være dejligt enkelt.

Tilføj lidt østrogen, et par hedeture og måske en menstruationscyklus – færdig.

Men sådan fungerer det ikke.

Kvinder har omkring halvanden gang så høj forekomst af insomni som mænd.

Og her kommer en af de ting, jeg selv synes er interessant:

Kvinder rapporterer oftere dårlig søvn og insomni, men objektive søvnmålinger viser ikke nødvendigvis, at kvinder generelt sover dårligere end mænd.

Det kan lyde som en modsigelse.

Det er det ikke nødvendigvis.

For søvn handler ikke kun om, hvor mange minutter du har været i de forskellige søvnstadier.

Insomni handler også om, hvor lang tid du oplever at ligge vågen, hvor meget søvnen fylder mentalt, om du bekymrer dig for natten, og hvordan du fungerer dagen efter.

Det er også en af grundene til, at jeg er forsigtig med at gøre søvn til et tal på et ur.

Et søvnscore på 73 kan se meget videnskabeligt ud.

Det fortæller bare ikke nødvendigvis hele historien om din nat.

Derudover ændrer kvinders søvn sig gennem livet.

Pubertet. Graviditet. Små børn. Overgangsalder. Smerter. Arbejdsliv. Omsorg. Bekymringer. Søvnapnø. Restless legs. Stress. Tanker om selve søvnen.

For den enkelte kvinde kan flere af tingene være til stede samtidig.

Det er derfor, jeg ikke tror særlig meget på én universel forklaring på, hvorfor en kvinde ligger vågen klokken 03.12.

Nogle gange er det hormoner.

Nogle gange er det insomni.

Nogle gange er det tankerne.

Nogle gange er det søvnapnø.

Og nogle gange begyndte problemet ét sted og bliver nu holdt i gang af noget helt andet.

👉 Læs også: Søvnproblemer hos kvinder – årsager, symptomer og hvad der faktisk hjælper

Jeg mødte kvinderne i mit arbejde – og jeg kendte dem igen

Gennem mit arbejde mødte jeg igen og igen kvinder, der på papiret fungerede ganske glimrende.

Arbejde.

Familie.

Aftaler.

Ansvar.

De fik tingene gjort.

Men om natten så det anderledes ud.

Kroppen var træt, men hovedet fortsatte.

De lå og tænkte, planlagde, lyttede efter søvnen, bekymrede sig om næste dag eller vågnede og kunne ikke finde tilbage.

Og jeg kendte noget af det.

For jeg havde selv prøvet at være hende, der sagtens kunne få dagen til at fungere – og samtidig vide, at endnu en dårlig nat ventede lige om hjørnet.

Det betyder ikke, at alle kvinder med søvnproblemer har det sådan.

Det er vigtigt for mig at sige.

Men det gjorde mig nysgerrig på en gruppe kvinder, som ikke nødvendigvis føler sig syge, men som alligevel oplever, at søvnen langsomt begynder at fylde alt for meget.

Kvinder, der ofte allerede har prøvet at gøre "det rigtige".

Og netop derfor begyndte jeg at stille et andet spørgsmål end:

Hvad gør du forkert om aftenen?

Jeg blev mere interesseret i:

Hvad er der sket med din søvn – og hvad holder problemet i gang nu?

Det, der starter søvnproblemet, er ikke altid det, der holder det i gang

Det er en af de vigtigste ting, jeg har lært om søvn.

Forestil dig, at søvnproblemet starter under en stressende periode.

Eller i overgangsalderen.

Eller efter nogle måneder med smerter.

Det giver god mening, at du begynder at sove dårligt.

Men så går der måneder.

Du begynder måske at gå tidligere i seng for at få nok timer. Du mærker efter, om du er træt. Du regner på, hvor meget søvn du kan nå. Du bliver nervøs allerede om eftermiddagen, hvis du skal noget vigtigt næste dag.

Måske køber du et ur, så du endelig kan få lidt kontrol over situationen.

Og nu har du både søvnproblemet og et lille revisionsfirma på håndleddet, der afleverer rapport hver morgen.

Pludselig er det ikke sikkert, at det oprindelige problem er det vigtigste længere.

Det, der startede søvnproblemet, er ikke nødvendigvis det samme som det, der vedligeholder det.

Det er en vigtig forskel.

For hvis hedeture begyndte at vække dig for et år siden, betyder det ikke nødvendigvis, at hormonerne er hele forklaringen på, hvorfor du stadig ligger vågen i dag.

Og hvis en stressende periode satte søvnen ud af kurs, betyder det heller ikke nødvendigvis, at løsningen nu kun er at "få nervesystemet mere i ro".

Søvnproblemer kan ændre karakter undervejs.

Derfor skal vi ikke kun spørge:

Hvorfor begyndte du at sove dårligt?

Vi skal også spørge:

Hvad holder det i gang nu?

Det er dér, søvn bliver langt mere interessant end en liste med fem gode aftenråd.

Søvnen starter ikke først klokken 22

Det er blevet en af grundtankerne i Mind & Sleep.

Søvn foregår godt nok om natten.

Men de mekanismer, der påvirker den, arbejder hele dagen.

Dit søvntryk bygges gradvist op, jo længere du er vågen. Din døgnrytme påvirkes blandt andet af lys og tidspunkt. Bevægelse, aktivitet, lure, koffein og dine vaner spiller ind.

Og så er der alt det mentale.

Det tempo, du har været i.

De ting, der stadig hænger og dingler i hovedet.

Den mail, du ikke fik svaret på.

Barnet, du er bekymret for.

Mødet i morgen.

Og selvfølgelig den diskussion fra i morges, hvor du klokken 23.47 pludselig kommer i tanke om det perfekte svar.

Noget af det, jeg ofte ser, er kvinder, der er blevet rigtig gode til at få dagen til at fungere.

Først når der bliver stille om aftenen, opdager hovedet tilsyneladende, at det også havde en dagsorden.

Derfor synes jeg, det bliver for snævert, når løsningen på søvnproblemer kun bliver til en opskrift på den perfekte aften.

Et varmt bad.

Lavendel.

Ingen skærm.

En kop te.

Alt sammen hyggeligt.

Men hvis du har kronisk insomni, hjælper kamillete sjældent med at ændre de mekanismer, der holder problemet i gang.

Søvnen starter ikke først, når hovedet rammer puden.

👉 Læs mere om min tilgang til søvn her

Jeg ved også, hvad en dårlig nat koster dagen efter

Det er ikke kun timerne om natten.

Det er det, der sker næste dag.

Når du er til stede, men ikke helt.

Når det kræver lidt mere at koncentrere sig.

Når du svarer familien kortere, end du havde tænkt dig.

Når du sidder i et møde og mærker, at hjernen ikke ligefrem har valgt sin skarpeste indstilling.

Og når du efter tilstrækkeligt mange dårlige nætter begynder at tænke:

Hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af det her?

Det er måske noget af det, jeg allerhelst vil ændre.

Ikke ved at fortælle dig, at du skal tage dig sammen og følge endnu flere regler.

Men ved at hjælpe dig med at forstå, hvad der faktisk sker.

For søvnproblemer giver ofte langt mere mening, når man først ser mekanismerne bag dem.

Og når noget giver mening, bliver det også lettere at vide, hvad man skal arbejde med – og hvad man roligt kan lade være.

Min tilgang er ikke, at alle kvinder skal have samme løsning

At jeg arbejder med kvinders søvn betyder ikke, at jeg mener, at alle kvinders søvnproblemer skyldes det samme.

Tværtimod.

En kvinde med søvnapnø har brug for noget andet end en kvinde med kronisk insomni.

En kvinde, der primært vågner på grund af hedeture, kan have brug for noget andet end hende, der ligger vågen og bliver mere og mere bange for ikke at kunne fungere dagen efter.

Og nogle søvnproblemer skal vurderes af en læge.

Jeg arbejder som søvnvejleder. Jeg er ikke læge eller psykolog, og Mind & Sleep erstatter ikke lægelig eller psykologisk udredning og behandling.

Min opgave er noget andet.

Jeg gør den komplicerede viden om søvn forståelig og brugbar.

Jeg læser forskningen.

Jeg sorterer i rådene.

Jeg forsøger at skelne mellem det, vi ved ret sikkert, det forskerne stadig diskuterer, og det der lige nu bliver solgt som endnu en hurtig løsning på internettet.

Og jeg oversætter det til noget, du kan bruge uden at have en ph.d. og tre faner med PubMed åbne ved siden af.

For mig handler god søvnvejledning ikke om at få dig til at gøre alting perfekt.

Det handler om at hjælpe dig med at forstå din søvn så godt, at du langsomt kan holde op med at kæmpe med den.

Derfor arbejder jeg med kvinders søvn

Jeg arbejder med kvinders søvn, fordi kvinder oftere oplever insomni, og fordi deres søvn påvirkes af faktorer, der ændrer sig gennem hele livet.

Men også fordi jeg synes, der mangler et sted mellem de to yderpunkter.

På den ene side de hurtige råd:

"Drop kaffen efter klokken 14."

På den anden side den tunge forskning, hvor man efter fem minutter opdager, at man tilsyneladende burde have læst medicin.

Mind & Sleep skal ligge et sted midt imellem.

Fagligt nok til, at du kan stole på det.

Menneskeligt nok til, at du gider læse det.

Og konkret nok til, at du faktisk kan bruge det.

Når du læser Mind & Sleep, skal du derfor ikke forvente endnu en opskrift på perfekt søvn.

Du skal kunne forvente, at jeg undersøger de ting om søvn, som ofte bliver gjort alt for simple.

At jeg fortæller dig, når forskningen er mere nuanceret end overskriften.

At jeg hjælper dig med at forstå, hvorfor din søvn reagerer, som den gør.

Og – mindst lige så vigtigt – hvad der realistisk kan hjælpe.

Det er derfor, jeg er her.

Hvis din krop er træt, men dit hoved stadig er vågent

Så har jeg lavet et sted, du kan begynde.

Min gratis guide Krop træt. Hjerne vågen forklarer nogle af de mekanismer, der kan holde søvnen på afstand, selvom du føler dig fuldstændig udmattet.

👉 Hent Krop træt. Hjerne vågen gratis her

Hvad skal du læse bagefter?

Hvis du først vil forstå mere om, hvorfor søvnproblemer kan se anderledes ud hos kvinder, så begynd her:

👉 Søvnproblemer hos kvinder – årsager, symptomer og hvad der faktisk hjælper

Hvis det især er tankerne, der starter, når du går i seng:

👉 Tankemylder om natten – hvorfor din hjerne ikke slukker

Og hvis søvnen har ændret sig omkring overgangsalderen:

👉 Søvnproblemer i overgangsalderen – hvad der faktisk sker i din krop

Her på Mind & Sleep undersøger jeg de ting om søvn, som ofte bliver gjort alt for simple.

Mange hilsner Lene

Ofte stillede spørgsmål om kvinders søvn

Er kvinders søvn anderledes end mænds?

Der findes biologiske forskelle i søvn og døgnrytme mellem kvinder og mænd, og kvinder oplever oftere insomni. Kvinders søvn påvirkes desuden af blandt andet menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder. Forskellene skyldes dog ikke hormoner alene, men et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Kom kvinder først med i søvnforskningen i 1993?

Nej. Kvinder deltog i forskning før 1993. Men i USA gjorde NIH Revitalization Act fra 1993 det til et krav, at kvinder skulle inkluderes i NIH-finansieret klinisk forskning, med visse undtagelser. Historisk har kvinder været underrepræsenteret i dele af den medicinske forskning, og resultater er heller ikke altid blevet analyseret særskilt for køn.

Hvorfor får kvinder oftere insomni?

Der findes ikke én enkelt årsag. Forskningen peger på et samspil mellem hormonelle ændringer, livsfaser, biologiske forskelle, psykiske og kognitive faktorer samt sociale og miljømæssige belastninger.

Handler søvnproblemer hos kvinder primært om hormoner?

Nej. Hormoner kan have stor betydning, især omkring menstruation, graviditet og overgangsalder, men søvnproblemer kan også skyldes eller vedligeholdes af blandt andet insomni, stress, tankemylder, smerter, søvnapnø, restless legs, døgnrytme og adfærd omkring søvnen.

Hvad er Mind & Sleeps tilgang til kvinders søvn?

Mind & Sleep tager udgangspunkt i, at søvnproblemer kan have forskellige årsager, og at det, der startede problemet, ikke nødvendigvis er det samme som det, der holder det i gang. Fokus er derfor på at forstå de mekanismer, der påvirker søvnen, fremfor alene at give generelle søvnhygiejneråd.

Hvem er Mind & Sleep til?

Mind & Sleep henvender sig især til kvinder, som oplever, at søvnen er blevet svær, fylder for meget eller ikke længere fungerer, selvom de måske stadig får arbejde, familie og hverdagen til at hænge sammen. Ved mistanke om en egentlig søvnsygdom eller anden sygdom bør søvnproblemet vurderes lægefagligt.

Kilder og fagligt grundlag

National Institutes of Health. NIH Policy and Guidelines on the Inclusion of Women and Minorities as Subjects in Clinical Research.

Baldi E. m.fl. Insomnia Disorder: Gender Issues Over the Lifespan. Journal of Sleep Research, 2025. PMID: 40461101.

Insomnia and women: exploring vulnerability, impact, and intervention. Review, 2026. PMID: 42165944.

Perger E. m.fl. Gender medicine and sleep disorders: from basic science to clinical research. 2024. PMID: 39050129.

Overview of Sleep and Gender Differences. Review, 2026. PMID: 42161449.