Søvnproblemer hos kvinder: årsager, symptomer og hvad der faktisk hjælper

Af Lene Feldthaus, søvnvejleder, Mind & Sleep Senest fagligt gennemgået: september 2026

Klokken er 02.17.

Kroppen er træt nok til at kunne sove en uge. Hjernen har til gengæld besluttet, at det er et glimrende tidspunkt at gennemgå morgendagens program, en samtale fra tidligere på dagen og den lidt mærkelige ting, du sagde til en kollega i 2019.

Hvis du kender det, er du langt fra den eneste.

Søvnproblemer er almindelige, og kvinder udvikler insomni oftere end mænd. Nyere forskning peger på, at omkring 12 procent af voksne opfylder egentlige diagnostiske kriterier for insomni, mens tallet bliver højere, hvis man også tæller mere almindelige søvnproblemer med. Studier finder samtidig, at insomni forekommer omkring halvanden gang så hyppigt hos kvinder som hos mænd.

Men det interessante er ikke kun hvor mange kvinder der sover dårligt.

Det interessante er hvorfor.

For søvnproblemer hos kvinder handler sjældent om én enkelt ting. Hormoner kan spille en rolle. Det samme kan tankemylder, stress, livsfaser, smerter, søvnvaner, overgangsalder og sygdomme som søvnapnø og restless legs.

Og nogle gange starter problemet ét sted og fortsætter et helt andet.

Det korte svar: Hvorfor har kvinder oftere søvnproblemer?

Kvinders større risiko for insomni ser ud til at skyldes et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Hormoner ændrer sig gennem menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder. Nogle kvinder har større tendens til grublerier og kognitivt beredskab omkring søvnen. Arbejde, omsorg og ansvar kan påvirke den mentale belastning. Og visse søvnforstyrrelser bliver lettere overset hos kvinder.

Det er derfor sjældent særlig hjælpsomt at reducere kvinders søvnproblemer til:

"Det er nok bare hormoner."

Eller:

"Du skal bare slappe lidt mere af."

Hvis det sidste virkede, havde de fleste nok gjort det for længst.

Sover kvinder faktisk dårligere end mænd?

Her bliver søvnforskningen lidt interessant.

Kvinder rapporterer oftere dårlig søvn og insomni end mænd, men objektive søvnmålinger viser ikke nødvendigvis, at kvinder generelt sover mindre eller dårligere.

Det lyder umiddelbart selvmodsigende.

Men søvn er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange minutter hjernen befinder sig i forskellige søvnstadier. Insomni handler også om oplevelsen af søvnen, tiden vågen, bekymringen omkring søvnen og hvordan man fungerer dagen efter.

Det er en af grundene til, at jeg ikke er særlig begejstret for idéen om, at et ur på håndleddet kan fortælle hele sandheden om, hvordan du har sovet.

Søvn er lidt mere besværlig end som så.

Søvnproblemet kan begynde ét sted – og ende et andet

Det her er en af de vigtigste ting at forstå om søvn.

En periode med stress kan være det, der starter problemet.

En hedetur kan begynde at vække dig.

Smerter kan gøre det svært at finde ro.

Men efter nogle uger eller måneder kan noget andet være kommet til.

Du begynder måske at holde øje med søvnen. Går tidligere i seng for at få timer nok. Bliver liggende længere om morgenen. Regner på timerne om natten. Bekymrer dig allerede om eftermiddagen for, hvordan natten bliver.

Og pludselig er det ikke længere kun det oprindelige problem, der holder søvnen i gang.

Det, der startede søvnproblemet, er ikke nødvendigvis det samme som det, der vedligeholder det.

Det er noget af det, jeg synes bliver overset, når vi taler om søvn.

For hvis en hedetur startede dine opvågninger for et år siden, hjælper det ikke nødvendigvis kun at lede efter løsningen i hormonerne i dag.

Og hvis en stresset periode startede problemet, betyder det ikke automatisk, at du stadig skal "have nervesystemet mere i ro".

Vi skal finde ud af, hvad der holder søvnproblemet i gang nu.

Det er dér, arbejdet bliver interessant.

De mest almindelige årsager til søvnproblemer hos kvinder

Tankemylder og overtænkning

Du har børstet tænder. Slukket lyset. Lagt telefonen væk.

Endelig er der stille.

Og så begynder hovedet.

Tankemylder kan handle om noget konkret, men det kan også være en mere diffus strøm af planer, samtaler, bekymringer og små mentale løse ender.

Noget af det, jeg ofte ser, er, at kvinder er enormt dygtige til at få dagen til at fungere. Der bliver handlet, svaret på mails, taget beslutninger, husket aftaler og sørget for andre.

Først når der bliver stille, opdager hovedet tilsyneladende, at det også havde nogle ting på dagsordenen.

Problemet opstår ofte, når du begynder at arbejde aktivt på at få tankerne væk:

Nu skal jeg altså stoppe med at tænke.

Så holder du øje med, om du er stoppet med at tænke.

Og dermed tænker du naturligvis stadig.

Ved længerevarende insomni ser kognitiv og følelsesmæssig aktivering ud til at være en vigtig del af det, forskere kalder hyperarousal – en tilstand, hvor hjernen har svært ved helt at slippe sit beredskab omkring søvnen.

👉 Læs: Tankemylder om natten — hvorfor din hjerne ikke slukker, og hvad der faktisk hjælper

Når kroppen stadig er i højt gear

Man kan være fuldstændig udmattet uden at være særlig søvnig.

Det er en vigtig forskel.

Udmattelse siger:

"Jeg orker ikke mere."

Søvnighed siger:

"Jeg kan næsten ikke holde øjnene åbne."

Hvis dagen har været fyldt med deadlines, mails, børn, praktiske opgaver, beslutninger og måske lige lidt scrolling til sidst for at "slappe af", er det ikke mærkeligt, hvis overgangen til søvn ikke sker i samme sekund, hovedet rammer puden.

Ved insomni taler forskere ofte om hyperarousal, men det er bredere end blot et "stresset nervesystem". Det kan være både fysiologisk, følelsesmæssigt og kognitivt.

Derfor er løsningen heller ikke altid bare flere vejrtrækningsøvelser.

Det er også derfor, jeg ikke kun er interesseret i, hvad du gør den sidste time inden sengetid. Jeg vil mindst lige så gerne vide, hvilket tempo du har befundet dig i resten af dagen.

Søvnen starter ikke først, når du lægger hovedet på puden.

👉 Læs: Nervesystemet og søvn — hvorfor kroppen ikke bare slapper af

Søvnangst og præstationspres

Her opstår en af søvnens små ironier:

Jo vigtigere det bliver at sove, desto sværere kan søvnen blive.

Efter nok dårlige nætter begynder mange at holde øje med søvnen.

Er jeg træt nok?

Hvor mange timer kan jeg nå nu?

Hvordan skal jeg fungere i morgen?

Hvorfor sover jeg stadig ikke?

Sengen, som tidligere bare var et sted man sov, bliver gradvist et sted, hvor man forsøger at sove.

Og søvn er desværre temmelig dårlig til at tage imod ordrer.

Det er en af de centrale mekanismer, man arbejder med i CBT-I, kognitiv adfærdsterapi for insomni.

👉 Læs: Hvorfor søvnråd ikke virker — og hvad der faktisk hjælper

Overgangsalder og hormoner

For mange kvinder bliver søvnen mere ustabil i årene omkring overgangsalderen.

Hedeture og nattesved kan vække dig, og hormonelle forandringer kan påvirke søvnen. Men nyere forskning peger samtidig på, at søvnproblemer i overgangsalderen er mere komplekse end hedeture alene.

Humør, stress, smerter, døgnrytme, tidligere søvnproblemer, søvnapnø og indlærte mønstre omkring søvnen kan også spille ind.

Det betyder også, at søvnen hos nogle kvinder fortsat kan være dårlig, selv når hedeturene bliver mindre.

Problemet kan med andre ord være startet med hormonerne uden længere kun at handle om hormonerne.

Det er en vigtig forskel.

👉 Læs: Søvnproblemer i overgangsalderen — hvad der faktisk sker i din krop

Søvnapnø – en årsag der lettere bliver overset hos kvinder

Søvnapnø forbindes ofte med højlydt snorken og tydelige pauser i vejrtrækningen.

Det kan kvinder bestemt også have.

Men kvinder med søvnapnø rapporterer oftere end mænd mere uspecifikke symptomer som træthed, morgenhovedpine, dårlig energi, søvnløshed og humørproblemer. Det kan være en af grundene til, at diagnosen nogle gange bliver forsinket.

Snorker du meget, vågner med kvælningsfornemmelse, har nogen observeret pauser i din vejrtrækning, eller er du voldsomt søvnig om dagen, bør søvnapnø derfor undersøges.

Det er ikke et problem, der skal løses med endnu en aftenrutine.

👉 Læs: Søvnapnø hos kvinder — symptomer der ofte bliver overset

Søvnproblemer er ikke nødvendigvis det samme som insomni

Det er værd at skelne.

Vi kan alle have perioder, hvor vi sover dårligt. Stress, sygdom, sorg, børn, arbejde eller store forandringer kan sætte søvnen ud af kurs.

Kronisk insomni er noget mere specifikt.

I dansk klinisk vejledning beskrives kronisk insomni blandt andet som problemer med at falde i søvn, blive sovende eller vågne for tidligt, som forekommer mindst omkring tre gange om ugen i mere end tre måneder og samtidig påvirker funktionen om dagen.

Det betyder, at én dårlig uge ikke nødvendigvis betyder, at du har insomni.

Til gengæld skal du heller ikke acceptere et halvt år med dårlig søvn som noget, du "bare må lære at leve med".

Typiske symptomer på søvnproblemer hos kvinder

Det kan vise sig som svært ved at falde i søvn trods træthed, gentagne opvågninger, for tidlig morgenvågning, tankemylder ved sengetid, uro omkring søvnen, følelsen af aldrig rigtig at være udhvilet, træthed eller søvnighed om dagen, irritabilitet, koncentrationsbesvær eller dårligere funktion på arbejde og i hverdagen.

Det vigtigste er ikke, hvor mange punkter du kan sætte kryds ved.

Det vigtige er varigheden, hyppigheden og hvor meget søvnen påvirker dit liv.

Hvad hjælper mod søvnproblemer?

Det afhænger først og fremmest af årsagen.

Det lyder måske indlysende, men det er præcis derfor, "10 råd til bedre søvn" sjældent løser alle søvnproblemer.

En kvinde med søvnapnø skal ikke have samme behandling som en kvinde, der har udviklet søvnangst efter seks måneder med insomni.

Og en kvinde med hedeture kan have brug for noget andet end en kvinde, der falder fint i søvn, men vågner klokken 03 med hjernen i fuld kontorbelysning.

Søvnhygiejne er godt – men ikke altid nok

Regelmæssige tider, dagslys, bevægelse, mindre koffein sent på dagen og gode søvnvaner er et fornuftigt fundament.

Men ved kronisk insomni er søvnhygiejne alene normalt ikke nok.

Det svarer lidt til at få at vide, at man skal spise grøntsager, når man spørger efter hjælp til et specifikt maveproblem.

Fint råd.

Bare ikke hele behandlingen.

CBT-I er førstevalg ved kronisk insomni

CBT-I står for Cognitive Behavioral Therapy for Insomnia – kognitiv adfærdsterapi for insomni.

Det er den bedst dokumenterede ikke-medicinske behandling af kronisk insomni og anbefales som førstevalg.

CBT-I arbejder blandt andet med døgnrytme, søvntryk, tiden i sengen, forbindelsen mellem seng og vågenhed samt tanker, bekymringer og adfærd omkring søvnen.

Noget af det, jeg godt kan lide ved CBT-I, er netop, at udgangspunktet ikke er:

"Hvad gør du forkert?"

Men:

"Hvilke mekanismer holder problemet i gang?"

Det er en langt mere interessant – og ofte mere hjælpsom – måde at se søvnproblemer på.

Effekten findes heller ikke kun under selve behandlingen. Meta-analyser viser, at forbedringer kan holde sig efter behandlingen, og nyere forskning finder bedre langtidsremission med CBT-I end med medicinsk behandling alene.

Det er derfor noget helt andet end en samling gode søvnråd.

Hvad med sovemedicin og melatonin?

Medicin kan have en plads ved søvnproblemer, men den plads afhænger af årsagen.

Ifølge dansk klinisk vejledning kan sovemedicin bruges kortvarigt ved akut insomni i udvalgte tilfælde, mens kronisk insomni primært behandles med kognitiv adfærdsterapi. Egentlige benzodiazepiner bør som udgangspunkt undgås, og hypnotisk medicin bruges generelt kortvarigt på grund af blandt andet tilvænning, bivirkninger og rebound-insomni.

Melatonin er en anden type behandling og virker primært på døgnrytmesystemet. Derfor giver det heller ikke mening at behandle alle former for søvnbesvær med melatonin, bare fordi problemet foregår om natten.

Tal med din læge om medicinsk behandling fremfor selv at ændre eller stoppe ordineret medicin.

Og hvad med søvntracking?

Et ur kan være spændende.

Det kan også være nyttigt til at opdage mønstre.

Men hvis du hver morgen åbner appen med samme nervøsitet, som andre åbner deres netbank efter en dyr ferie, er det værd at spørge, om målingen stadig hjælper dig.

For nogle mennesker øger tracking fokus, kontrol og bekymring omkring søvnen.

Og mere kontrol er ikke nødvendigvis det, søvnen mangler.

Hvad kan du selv gøre allerede i aften?

Start ikke med at optimere hele dit liv.

Læg i stedet mærke til én ting:

Er du søvnig – eller er du bare udmattet?

Prøv ikke automatisk at gå tidligere i seng efter en dårlig nat. Gå i seng, når søvnigheden faktisk begynder at komme.

Hvis du ligger længe vågen og bliver mere og mere frustreret, kan det være bedre at forlade sengen kortvarigt og vende tilbage, når søvnigheden kommer igen.

Og hvis hovedet bruger sengetid på morgendagens problemer, så giv dem et sted at lande før du går i seng. Skriv det ned, du skal huske, og hvad næste skridt er.

Klokken 02.43 er hjernen sjældent virksomhedens bedste projektleder.

Hvornår bør du søge hjælp?

Tal med din læge, hvis søvnproblemerne varer ved i flere måneder og påvirker din hverdag betydeligt.

Du bør også blive vurderet lægefagligt, hvis du har mistanke om søvnapnø eller restless legs, oplever udtalt søvnighed om dagen, har markante smerter eller andre fysiske symptomer, eller hvis søvnproblemerne optræder sammen med alvorlig depression, angst eller anden sygdom.

Jeg arbejder som søvnvejleder og ikke som læge eller psykolog. Mind & Sleep erstatter derfor ikke lægelig eller psykologisk udredning og behandling.

Men hvis du er havnet i et mønster, hvor kroppen er træt, mens hovedet fortsætter, er der meget, man kan arbejde med.

Og det behøver ikke begynde med endnu en regel om, hvornår du må drikke kaffe.

Det første skridt

Hvis du kan genkende følelsen af at være fuldstændig træt og alligevel ikke kunne finde søvnen, har jeg lavet en gratis guide til dig.

Krop træt. Hjerne vågen.

Her forklarer jeg, hvorfor søvnen kan blive svær, selv når du er udmattet, og giver dig konkrete ting, du kan begynde at arbejde med.

👉 Hent Krop træt. Hjerne vågen gratis her

Hvad skal du læse bagefter?

Hvis dit største problem er, at hovedet starter, når lyset slukkes, så begynd her:

👉 Tankemylder om natten — hvorfor din hjerne ikke slukker

Hvis du derimod falder fint i søvn, men vågner midt om natten og pludselig er lysvågen, vil jeg anbefale denne som den næste:

👉 Hvorfor vågner jeg klokken 3 om natten?

Og hvis du oplever, at søvnen har ændret sig omkring overgangsalderen:

👉 Søvnproblemer i overgangsalderen — hvad der faktisk sker i din krop

Du kan også læse: De 5 tankemønstre der holder kvinder vågne | Tankemylder og stress – hvad er forskellen? | Kan man indhente et søvnunderskud? | Derfor arbejder jeg med kvinders søvn

Ofte stillede spørgsmål om søvnproblemer hos kvinder

Hvorfor har kvinder oftere søvnproblemer end mænd?

Der findes ikke én enkelt forklaring. Forskningen peger på et samspil mellem biologiske forhold som hormoner og livsfaser, psykologiske faktorer som grublerier og søvnrelateret bekymring samt sociale belastninger og forskelle i forekomsten og præsentationen af forskellige søvnforstyrrelser.

Hvor almindelig er insomni hos kvinder?

En stor meta-analyse fra 2025 estimerede forekomsten af diagnostisk insomni i den voksne befolkning til omkring 12 procent. Andre meta-analyser viser, at kvinder har omkring 1,4-1,6 gange større risiko eller forekomst af insomni end mænd.

Kan overgangsalderen give søvnproblemer?

Ja. Hedeture, nattesved og hormonelle forandringer kan påvirke søvnen, men overgangsalderens søvnproblemer er ofte multifaktorielle. Humør, smerter, søvnapnø, restless legs, døgnrytme og mønstre omkring søvnen kan også bidrage.

Hvad er den bedste behandling mod kronisk insomni?

CBT-I, kognitiv adfærdsterapi for insomni, betragtes som førstevalgsbehandling ved kronisk insomni. Behandlingen arbejder med de mekanismer, der vedligeholder søvnproblemet, blandt andet søvntryk, tiden i sengen, stimuluskontrol og tanker og adfærd omkring søvnen.

Hvornår er søvnproblemer blevet til kronisk insomni?

Kronisk insomni indebærer typisk søvnproblemer mindst omkring tre gange om ugen gennem mere end tre måneder samt en mærkbar påvirkning af funktionen om dagen. Andre årsager til søvnproblemer skal samtidig overvejes.

Kilder og fagligt grundlag

Van Straten A. m.fl. The Prevalence of Insomnia Disorder in the General Population: A Meta-Analysis. Journal of Sleep Research, 2025. PMID: 40369835.

Zeng L-N. m.fl. Gender Difference in the Prevalence of Insomnia: A Meta-Analysis of Observational Studies. 2020. PMID: 33329116.

Zhang B. & Wing Y-K. Sex differences in insomnia: a meta-analysis. Sleep, 2006. PMID: 16453985.

Insomnia and women: exploring vulnerability, impact, and intervention. Review, 2026. PMID: 42165944.

Riemann D. m.fl. Hyperarousal in insomnia disorder: Current evidence and potential mechanisms. 2023. PMID: 37183177.

Furukawa Y. m.fl. Initial treatment choices for long-term remission of chronic insomnia disorder in adults: a systematic review and network meta-analysis. 2024. PMID: 39188094.

Carmona N.E. m.fl. Sleep disturbance and menopause. 2025. PMID: 39820156.

Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Søvnløshed, fagligt opdateret januar 2025.