Jeg hedder Lene Feldthaus
og jeg hjælper kvinder
med tankemylder
og søvnproblemer.
Det er ikke fordi
du er svag.
Det er fordi ingen har vist dig
hvad der faktisk virker.
Online kurser og forløb
- i dit eget tempo

Her finder du artikler om søvn, tankemylder og et nervesystem i højt gear.
Jeg deler viden, forklaringer og små, konkrete greb, der kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor din krop og hjerne reagerer, som de gør
- og hvordan du kan finde mere ro og bedre nattesøvn.


Tankemylder om natten kan føles, som om hjernen vågner, netop når resten af kroppen er klar til at sove.
Du lægger dig i sengen. Kroppen er træt, og du glæder dig til at få ro.
Men pludselig begynder tankerne at køre.
En samtale fra tidligere på dagen dukker op. Noget, du burde have gjort anderledes. En opgave, du skal huske i morgen. Måske begynder du også at tænke på, om du nu kan nå at få nok søvn.
Jo mere du forsøger at få tankerne til at forsvinde, desto mere opmærksom bliver du på dem.
Det er dét, mange beskriver som tankemylder.
Tankemylder om natten opstår ofte, fordi hjernen stadig er mentalt aktiv, selvom kroppen er træt. Bekymringer, planlægning, grublerier og forsøg på at kontrollere søvnen kan holde opmærksomheden i gang og gøre det sværere at falde til ro.
Når dagens aktiviteter og distraktioner forsvinder, bliver tankerne samtidig lettere at lægge mærke til.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du tænker mere om aftenen. Men tankerne kan føles tydeligere, fordi der ikke længere sker så meget omkring dig.
Tankemylder er ikke en selvstændig diagnose. Det er et almindeligt ord for en oplevelse af, at tankerne kører hurtigt, gentager sig eller er vanskelige at slippe.
Det kan for eksempel være tanker, der:
gennemgår dagens samtaler
forsøger at løse problemer
planlægger næste dag
kredser om noget, du er bekymret for
holder øje med, om du snart falder i søvn
Tankerne behøver ikke være voldsomme eller dramatiske. Helt almindelige hverdagstanker kan være nok til at holde hjernen beskæftiget.
Problemet er ikke altid selve tankernes indhold. Det er ofte tidspunktet, de kommer på, og den opmærksomhed de får, når du gerne vil sove.
I løbet af dagen er din opmærksomhed rettet mod arbejde, familie, beskeder, praktiske opgaver og mennesker omkring dig.
Når du lægger dig i sengen, forsvinder mange af de ydre indtryk.
Der bliver stille.
I stilheden kan tanker, som tidligere lå i baggrunden, træde tydeligere frem. Hjernen kan begynde at planlægge, vurdere og lede efter ting, der endnu ikke føles afsluttede.
Det er dog ikke nødvendigvis tegn på, at hjernen skal “tømme sig” for alle dagens tanker, før du kan sove. Vi har tanker hele tiden – også når vi falder i søvn.
Det afgørende er i højere grad, om du bliver fanget i tankerne, begynder at løse dem eller bliver bekymret over, at de er der.
Fysisk træthed og mental ro er ikke helt det samme.
Du kan godt have tunge øjenlåg og være træt i kroppen, samtidig med at din opmærksomhed er skærpet.
Det sker især, hvis du:
er bekymret eller belastet
har mange beslutninger og opgaver i hovedet
forsøger meget aktivt at falde i søvn
holder øje med tiden
beregner, hvor mange timers søvn du kan nå
er begyndt at forbinde sengen med frustration og vågenhed
Når søvnen bliver vigtig og noget, du føler, du skal lykkes med, kan hjernen komme til at holde øje med, om søvnen nu er på vej.
Det skaber et paradoks: Du forsøger at kontrollere noget, som fungerer bedst, når det får lov til at ske mere af sig selv.
Når tankerne begynder at køre, siger mange til sig selv:
“Nu skal jeg holde op med at tænke.”
“Jeg skal slappe af.”
“Jeg skal sove nu.”
Men for at kontrollere, om du er holdt op med at tænke, er hjernen nødt til at undersøge, om tankerne stadig er der.
På den måde kan forsøget på at skubbe tankerne væk gøre dem endnu mere tydelige.
Det betyder ikke, at du bare skal acceptere at ligge frustreret og vågen hele natten. Men det kan være hjælpsomt at ændre målet.
Målet behøver ikke være at få hovedet til at blive helt tomt.
Målet kan i stedet være at lade tankerne være til stede uden at skulle løse, analysere eller reagere på dem alle sammen.
Tankemylder kan hænge sammen med stress, men det er ikke altid et tegn på, at du har stress.
Når du er belastet, kan hjernen blive mere opmærksom på problemer, krav og ting, du skal huske. Det kan gøre det sværere at skifte fra aktivitet til hvile.
Men tankemylder kan også opstå i perioder med:
forandringer
konflikter
bekymringer
stort ansvar
hormonelle forandringer
søvnproblemer
en meget fyldt hverdag
Det vigtigste er derfor ikke kun, om du har mange tanker. Det er også, hvor ofte de opstår, hvor længe de holder dig vågen, og hvordan søvnen påvirker dig dagen efter.
Tankemylder en enkelt eller nogle få aftener er almindeligt og betyder ikke nødvendigvis, at du har et egentligt søvnproblem.
Men hvis du ofte ligger vågen med tanker, kan der med tiden opstå en forbindelse mellem seng og vågenhed.
Sengen bliver ikke længere kun et sted, hvor du sover. Den bliver også det sted, hvor du:
bekymrer dig
gennemgår dagen
holder øje med tiden
forsøger at fremtvinge søvnen
bliver frustreret over at være vågen
Det kan være med til at vedligeholde søvnproblemet, selv efter den oprindelige belastning er blevet mindre.
Der findes ikke ét råd, som virker for alle. Men følgende tilgange kan være relevante at afprøve.
Sæt kort tid af tidligere på aftenen til at skrive det ned, der fylder.
Du kan dele papiret i to:
Det, jeg tænker på
Skriv tanken eller bekymringen kort.
Det, jeg gør ved det
Skriv næste konkrete handling – eller skriv, at der ikke er noget, du skal gøre ved det i aften.
Formålet er ikke at tømme hovedet fuldstændigt. Det er at mindske behovet for at bruge sengen som kontor og problemløsningsrum.
Når en tanke dukker op, behøver den ikke automatisk at blive løst.
Du kan øve dig i at registrere den mere neutralt:
“Nu kom tanken om mødet igen.”
Det er noget andet end straks at begynde at gennemgå hele mødet i hovedet.
En tanke kan godt være til stede, uden at du behøver følge den hele vejen.
Forsøg så vidt muligt at lade være med at beregne, hvor meget søvn du kan nå, eller kontrollere, om du er ved at falde i søvn.
Søvn er ikke noget, du kan kommandere kroppen til.
Du kan skabe gode betingelser for søvnen, men du kan ikke presse den frem.
Hvis du ligger vågen og mærker, at du bliver mere frustreret, anspændt eller optaget af at skulle sove, kan det være bedre at stå op i en periode.
Gå et andet sted hen, hold lyset dæmpet, og lav noget roligt. Vend tilbage til sengen, når søvnigheden igen melder sig.
Det handler ikke om at følge et bestemt antal minutter. Det handler om at undgå, at sengen bliver det sted, hvor du ligger længe og kæmper.
Du behøver ikke have en lang og avanceret rutine.
En overgang kan være ganske enkel:
afslut praktiske opgaver
dæmp tempo og lys
læg næste dags opgaver fra dig
vælg en rolig aktivitet
mind dig selv om, at dagen ikke behøver være løst færdig
En god aftenrutine er ikke endnu en præstation. Den er et signal om, at du ikke skal løse mere lige nu.
Du bør overveje at tale med din læge eller en fagperson, hvis søvnproblemerne:
opstår mindst tre gange om ugen
har stået på i omkring tre måneder eller længere
påvirker din energi, koncentration, humør eller funktion om dagen
gør dig meget bekymret for din søvn
Du bør også søge læge, hvis søvnen kan være påvirket af eksempelvis udtalt snorken og vejrtrækningspauser, stærk uro i benene, medicin, sygdom eller betydelige psykiske symptomer.
Ved længerevarende insomni er enkelte søvnråd ikke altid tilstrækkelige. Her kan en mere samlet og individuelt tilpasset indsats være nødvendig.
Tankemylder om natten betyder ikke, at der er noget galt med dig, eller at du har mistet evnen til at sove.
Men det er heller ikke altid så enkelt, som at hjernen bare mangler tid til at bearbejde dagen.
Tankemylder kan blive påvirket af belastning, bekymringer, vaner, søvnrelateret pres og den måde, du reagerer på tankerne, når de dukker op.
Du behøver ikke få alle tanker til at forsvinde.
Ofte er et mere hjælpsomt første skridt at gøre dem mindre vigtige, flytte problemløsningen væk fra sengen og gradvist hjælpe hjernen med igen at forbinde sengen med søvn frem for kamp.
Ja. Du behøver ikke have et helt tomt hoved for at falde i søvn. Det afgørende er ofte, om du lader tankerne passere, eller om du begynder at analysere, løse og bekymre dig om dem.
Det kan hjælpe nogle mennesker, især hvis tankerne handler om opgaver eller ting, de er bange for at glemme. Skriv dem gerne ned tidligere på aftenen frem for først at gøre det, når du ligger i sengen.
Når du forsøger meget aktivt at falde i søvn, kan du blive ekstra opmærksom på tanker, uro og tegn på vågenhed. Den øgede overvågning kan gøre det vanskeligere at slippe kontrollen.
Nej. Tankemylder kan forekomme ved angst, men mange oplever tankemylder uden at have en angstlidelse. Det afhænger blandt andet af tankernes indhold, intensitet og betydning for din hverdag.
Tankemylder er ikke i sig selv insomni. Men hvis du ofte ligger vågen, bliver bekymret for søvnen og begynder at forbinde sengen med anstrengelse og frustration, kan det være med til at vedligeholde længerevarende søvnproblemer.
Læs mere om sammenhængen mellem tankemylder og stress.
Oplever du især, at du vågner midt om natten, kan du læse derfor vågner du kl. 3 om natten.
Vil du have det fulde overblik over søvnproblemer hos kvinder? Læs Søvnproblemer hos kvinder – årsager, symptomer og løsninger.
Når søvnen driller, er løsningen ikke altid at lægge flere regler oven på din aften.
Hos Mind & Sleep får du en faglig og rolig tilgang til søvn, tankemylder og de mønstre, der kan holde søvnproblemerne i gang.
Læs mere om min tilgang til søvn og tankemylder.